OM RETROHJEM

Hej med dig, mit navn er Majken Rold Nedergaard. Jeg er indehaver af genbrugsbutikken Retrohjem i Viborg.

Velkommen til mit lille online showroom Retrohjem.dk, hvor du kan se alle de fantastiske retro fund jeg har til salg. Du finder alt fra dansk design og skønne retro møbler, til retro brugskunst og billeder, hovedsageligt fra 50’erne, 60’erne og 70’erne.

RetroHjem.dk er et galleri af alle de møbler jeg går rundt og finder forskellige steder i Danmark og som du kan finde i min fysiske butik i Viborg. Sjove og personlige retro møbler, som måske vil passe perfekt til dig i dit hjem? At lede efter retro og teakmøbler ved køb af dødsboer, i genbrugsbutikker og på markeder, startede for alvor i min barsel.

Interessen og lysten til at springe ud i det 100%, og prøve at leve af det, var meget lokkende. Jeg vendte tilbage til mit arbejde som pædagog, men efter kun 4 måneder, sagde jeg op – jeg MÅTTE bare prøve dette nye spændende univers!

Efter at have drevet min fysiske butik, RetroHjem, i halvandet år, er min passion for især rigtig godt håndværk og design vokset. Dog er det vigtigt for mig, at Retrohjem forbliver en butik, med retromøbler til alle pengepunge.

Det der driver mig, er især skattejagten ude i det danske land. Det er aldrig til at vide præcis, hvad der dukker op på det næste loft eller dagligstue. En anden spændende del af mit arbejde, er at finde tilbage til møblets originale udseende.

Jeg renoverer altid med respekt for møblets alder, men nogle gange er møblerne så medtaget, at de ikke står til at redde og bevare i original stand. Den gruppe af møbler, prøver jeg ofte at eksperimentere lidt med, ved fx at male dele af møblet.

Alle møblerne jeg køber, har været forbi mit værksted og fået minimum olie, og i største delen af tilfældene bliver der brugt flere timer på rensning, slibning og småreparationer på hvert møbel, inden det er salgsklart.

Her på hjemmesiden vil du finde forskellige kategoriserede grupper af møbler under fanen Produkter. Nogle møbler har små skader og skrammer og vil være perfekt til dig, som gerne selv vil sætte præg på istandsættelsen. Andre møbler vil være klar parat til at blive taget i brug og pryde dit personlige hjem.

Du er altid være velkommen til at skrive og spørge om specifikke genstande. Måske jeg har det på lager, eller jeg måske jeg finder det du netop søger, på min næste genbrugsfærd.